Har du tør, dehydreret hud eller er du i tvivl? – bliv klogere her!

Har du tør, dehydreret hud eller er du i tvivl?

 

Hudtesten

Har du taget hudtesten, og fundet frem til at du har tør og/eller dehydreret hud, så vil du her få nogle generelle råd til hvordan du kan gribe din hudtype an. Har du endnu ikke taget testen, så læs om den her.

 

 

Først skal du vurdere, om du har tør (hudtype) eller dehydreret (hudtilstand) hud

Det kan være rigtigt svært at vide, om huden egentligt er tør eller dehydreret. Det er vigtigt at vide om det er det ene eller det andet eftersom behandlingen af huden afhænger heraf.

Men er tør og dehydreret hud ikke det samme tænker du? Svaret er nej. Tør hud er en permanent hudtype, hvor dehydreret hud er en midlertidig hudtilstand. Dvs. at alle hudtyper (fedtet, tør, normal, kombineret) kan have dehydreret hud.

Tør hud er en hudtype, hvor olieproduktionen permanent er mindre end hos de øvrige hudtyper. Dette afføder en hud som føles stram, skallende, irriteret og som muligvis plages af eksem el lign.

Tør hud kan have gavn af behandling med produkter som indeholder planteolier, shea, squalene, dimethicone, peptider, niacinamide, hyaluronsyre, lanolin og ceramider.

 

Dehydreret hud er en hudtilstand, hvor huden mangler vand.

Selv den mest fedtede hudtype kan lide af dehydrering, og dette kan faktisk medføre en øget olieproduktion. Derfor er det vigtigt selv hvis man har fedtet hud, at sikre at huden ikke er dehydreret. Dehydreret hud vil ofte afføde fine linjer, tilstoppede porer, flere urenheder og vil føles stram.

Dehydreret hud skyldes ofte vejr, miljø, koffein, alkohol, kost, soleksponering og forkert anvendelse af hudplejeprodukter.

Dehydreret hud kan have gavn af behandling med produkter som indeholder hyaluronsyre, ceramider, glycerin, aloe vera, peptider, urea, niacinamide og mælkesyre.

Uanset om du er tør eller dehydreret bør du undgå scrubs, hård kemisk eksfoliering og skummende renseprodukter.

 

 

Behandling af tør hud

Som sagt har den tørre hud brug for olie og ikke fugt/vand. Dette skyldes at huden er skadet, og den primære årsag hertil vil ofte være solen. Dog kan huden også blive kadet af irriterende hudplejeprodukter eller af ekstreme vejrforhold, som kan udtørre huden. Helt essentielt er det altså, ikke at skade huden yderligere. Undgå derfor at bruge produkter med sæbe, produkter der skummer (SLS/SLES), aggressive scrubs, produkter med essentielle olier, varmt vand og rensegadgets.

Din rutine kan opstilles således:

(morgen) rens, antioxidant serum, dagcreme og/eller olie, SPF og
(aften) 2x rens, antioxidant serum, natcreme og/eller olie.

Fordi solen er hudens fjende nr. 1, er solfaktor et must hver dag året rundt. En god idé er også at eksfolierer huden blidt på ugentlig basis, fx med mælkesyre.

 

Hjælper det at drikke en masse vand

Nej. Naturligvis er vand helt essentiel for kroppen, herunder huden. Men forskning har vist at dét at drikke vand ikke har indflydelse på hvor meget fugt der er i huden, og faktisk er der ikke den store forskel i hvor fugtet huden er, om man har tør hud, fedtet eller normal hud.[1]

 

Videnskabelige kilder

[1] “Dry skin treatment”, www.paulaschoice-eu.com, besøgt 14.8.2020

 

Sharajé Thomasen
Vores Skin Talk ekspert

Sharaje vil igennem Skin Talk hjælpe dig med at finde reelle fakta’er omkring, hvad der er klinisk bevist til at kunne virke, forklare os det i ‘menneskesprog’ som vi meget bedre kan forstå og vil endda selv igennem denne blog teste behandlinger, produkter af for dig.

Følg hende på instagram her @sharaje.real.skin.talk

Skriv din kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.