Hvorfor er en sund barrierefunktion så vigtig?

Hvorfor er en sund barrierefunktion
så vigtig?

 

Det er ligesom vores hoveddør ud til gaden og vores tupperware-beholder til de hjemmelavede frikadeller – hvad taler jeg om? Vores hud selvfølgelig. Den holder noget ude, og noget inde. Ret smart, og ret nødvendigt.

Huden har nemlig én primær funktion, hvilket er at agere som barriere mellem hvad vi har indvendigt og hvad der er udvendigt.

Indvendigt har vi fx fugt og vand. Udvendigt er der vind, vejr, bakterier, forurening mv. Huden er altså vores beskyttelseskappe. Men huden er vigtig af mange årsager, for den styrer nemlig også vores temperatur, følesansen og står for transport af vand rundt i kroppen.

Beskyttelseskappen – barrierefunktionen, findes primært i det yderste hudlag kaldet stratum corneum som består af hudceller og en lipid-rig “mellemvæske”. Når hudcellerne og mellemvæsken ikke er i balance, så vil vores barrierefunktion være svækket. En svækket barrierefunktion betyder, at dét der er ude ikke holdes ude som det bør, ligesom dét der er inde, har lettere ved at slippe ud. Vand og fugt som frigives fra huden, er et fænomen som kaldes TEWL (transepidermal water loss). Jo dårligere barrierefunktion, jo mere TEWL – og det er ret uhensigtsmæssigt. En svækket hud vil være tilbøjelig til at lide af infektioner, allergener, eksem og irritation.

Det er altså uden tvivl det vigtigste at din huds barrierefunktion er i balance, før du begynder på nogen anden form for behandling eller målrettet hudplejerutine. Heldigvis er det ofte nemt at få sin barrierefunktion i balance (læs: der er naturligvis undtagelser), og ofte kræver det ikke mere end en god fugtighedscreme. [1]

I know, I know. Dag- og natcremer er bare ikke lige så sexede som serummer og masker. Men vi kommer ikke uden om, at en god dag- eller natcreme kan være helt essentiel for din huds sundhed.

 

Men hvordan ved du så, hvilken creme du skal gå efter? Læs mere her

 

 

Videnskabelige kilder

[1] Schwartz J, Friedman AJ. Exogenous Factors in Skin Barrier Repair. J Drugs Dermatol. 2016;15(11):1289-1294 og Nolan K, Marmur E. Moisturizers: reality and the skin benefits. Dermatol Ther. 2012 May-Jun;25(3):229-33. doi: 10.1111/j.1529-8019.2012.01504.x. PMID: 22913439.

https://www.researchgate.net/publication/6976690_An_Update_of_the_Defensive_Barrier_Function_of_Skin

 

Sharajé Thomasen
Vores Skin Talk ekspert

Sharaje vil igennem Skin Talk hjælpe dig med at finde reelle fakta’er omkring, hvad der er klinisk bevist til at kunne virke, forklare os det i ‘menneskesprog’ som vi meget bedre kan forstå og vil endda selv igennem denne blog teste behandlinger, produkter af for dig.

Følg hende på instagram her @sharaje.real.skin.talk

Skriv din kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.