Når huden gør ondt – Rosacea

Av min hud!

Kan du huske følelsen af at blive brændt af en brændenælde? Vi har nok alle prøvet at blive brændt på disse planter mens vi har været på skoleudflugt etc., men tænk hvis denne brændende følelse ikke forsvandt igen. Og tænk, hvis det var i dit ansigt, at du følte denne fornemmelse. Lyder dette som noget du oplever, så kan det være at du lider af rosacea.

Rosacea er en kronisk hudtilstand, hvor det medfødte immunforsvar er overaktivt. Med andre ord får rosacea altså dit immunforsvar til at reagere – og desværre uden en stopknap. Men hvorfor? Og hvad betyder det egentlig? Lad mig forklare nærmere.

Huden fungerer primært som en beskyttelseskappe. Vand, organer mv. skal holdes inde og holdes på plads, mens forurening, bakterier etc. skal holdes ude. Men har du rosacea, vil denne barrierefunktion, din beskyttelseskappe, være kronisk svækket. Huden består af en masse celler, ligesom masker på en pind i strikketøj. Hvis maskerne på pinden ikke holdes stramt til, vil de blive løse og strikketøjet vil blive ujævnt. Hvis hudens celler ikke er tætte og kompakte nok, kan huden ikke fungere som den beskyttelseskappe som vi har brug for.

Når hudens barriere er svækket, kan huden ikke holde vandet indenfor sådan som den bør (dvs forøget TEWL (transepidermal water loss) hvor vand og fugt forlader huden), og kan heller ikke beskytte mod de udefrakommende påvirkninger som fx varme, vind, kulde, forurening, bakterier etc. Og det er derfor, at dit immunforsvar reagerer – for at beskytte der hvor huden ikke selv er i stand til at beskytte. Når immunforsvaret reagerer, vil enzymerne i huden blive overaktiveret, hvilket får proteinerne (som binder hudcellerne sammen) til at nedbryde. Da proteinerne nedbrydes i langt hurtigere grad end normalt, nedbrydes altså også hudcellerne hurtigere end normalt. [1]  Det er altså en ond cirkel, hvor de løse masker i strikketøjet ikke kan strammes, og hele sweateren bliver ødelagt.

Disse faktorer bidrager til oplevelsen af irritation og bidrager til den øgede tendens til at opleve inflammation, tør og skællende hud. Selvom rosacea er kronisk, kan udbruddene holdes nede med korrekt behandling.[2]

Hvem kan få rosacea og hvorfor?

Rosacea kommer i bølger. Dvs huden vil lide af udbrud efterfulgt af pauser. Oftest rammer rosacea efter de fyldte 30 år, men kan dog ramme mænd og kvinder af alle hudfarver, på alle tidspunkter i livet. Typisk vil rosacea starte som rødmen omkring kinder, næse, pande og/eller hage, og igangsætter man ikke korrekt behandling, kan hudtilstanden over tid blive mere aggressiv.[3]

Der er mange teorier på hvorfor rosacea opstår, men helt sikkert er det ikke. Teorierne lyder bl.a. på genetik, højnet forekomst at mider (ja, vi har alle en masse lækre mider på huden og i håret), defekter i immunsystemet, nervesystemet og blodårerne i ansigtet.[4]

Som sagt kan alle få rosacea. Oprindeligt var rosacea en hudtilstand, som man mente at personer med lys hud var særligt udsat for at få. Senere forskning viser dog, at personer med mørkere hud også kan lide af rosacea. Visse forskelle kan der dog observeres i personer med mørkere hud; det er først og fremmest oftere tilfældet, at rosacea ud over at ramme ansigtet, også rammer øvrige kropsdele såsom brystet, ryggen og ørene. Derudover ses der sjældnere pigmenteringsfejl på huden efter et rosacea udbrud, end hos personer med lysere hud.[5]

[6]

Hvad er kendetegnene på rosacea?

Hvordan Søren ved du egentlig, om du har rosacea? Lad os se nærmere på de helt specifikke kendetegn.

 

Den forældede tilgang til rosacea

Tidligere opererede man med 4 former/subtyper for rosacea, med hver sine specifikke kendetegn – nogle steder anvendes denne forældede tilgang stadig. De 4 subtyper man oprindelige opererede med, og deres kendetegn, var opstillet således:

EVT INDSÆT ET GITTER MED 4 BILLEDER FOR HVER SUBTYPE, OG LAD TEKSTEN STÅ SOM BILLEDTEKST UNDER HVER SUBTYPE?

Subtype 1, ”ansigtsrødme” (erytro-teleangiektasisk rosacea), defineres ved kronisk ansigtsrødme, karspringninger og generelt ubehag i ansigtet. Denne type er svær at behandle medicinsk, hvorfor det primært er tilpasning af livsstilsmæssige triggers som vil kunne afhjælpe generne.

Subtype 2, ”acne rosacea”, defineres ved ansigtsrødmen der samtidig har inflammatoriske papler og pustler uden komedoner. Hermed forstås at der i rosaceaområderne (se billedet længere oppe) dannes røde knopper der kan ligne akne, men særegent er det dog at der ikke samtidig vil være tilstoppede porer (som normalt ved akne) og at huden samtidig vil have en tendens til at føles brændende eller sviende. Medicinsk behandling er mulig, om end det bedste resultat samtidig vil opnås ved at tilpasse sig efter de livsstilsmæssige triggers.

Subtype 3, ”phymatous rosacea”, defineres ved forstørrelse og fortykkelse af huden – oftest næsen (rhinopyma). Her kan et operativt indgreb være nødvendigt.

Subtype 4, ”okulær rosacea”, defineres ved et irriteret øjenområde. Irritationen kan være alt fra blanke og blodskudte øjne, en følelse af at øjnene er fremmedlegeme, brændende, stikkende, tørhed, kløe, lyssensitivitet og sløret syn. Medicinsk behandling bør søges.[7]

Problemet med denne tilgang er, at kliniske studier har vist at rosaceapatienter ofte har symptomer på tværs af subtyperne, hvilket giver udfordringer med at tilpasse medicinsk behandling. Dette er fordi medicinsk behandling er kategoriseret ud fra de 4 subtyper individuelt. Derfor er det den professionelle anbefaling, at man begynder at se på symptomerne anderledes ift. konstatering af rosacea.[8] Selvom anbefalingerne er at gå væk fra denne opdeling af rosacea, kan det dog stadig være gavnligt at kende til de 4 subtyper – fordi de kan give et billede af hvordan rosacea ofte er blevet set, opdaget og behandlet. Når det så er sagt, så diagnosticerer man nu således:

Såfremt du lider af blot én af disse symptomer, vil du kunne diagnosticeres med rosacea:

  • Vedholden rødmen, der minder om en solforbrænding.
  • Forstørrelse og fortykkelse af huden, oftest omkring næsen.

Såfremt du lider af 2 eller flere af disse symptomer, vil du kunne diagnosticeres med rosacea:

  • Hyppig rødmen, som hvis du blev forlegen, og kombineret med en følelse af varme/brændende fornemmelse.
  • Røde knopper som ligner akne, hvor der dog ikke er tilstoppede porer, men hvor huden føles brændende eller sviende.
  • Sprængte blodkar på kinder, næse, hage eller pande.
  • Øjenirritation, hvor øjnene kan være blodskudte eller hvor du ofte lider af bygkorn. Øjnene kan være hævede og synsnedsættelse kan forekomme i alvorligere tilfælde.

Derudover er der nedenstående symptomer, som kan være forbundet til de ovenstående, oplistede symptomer (men som ikke i sig selv medfører diagnosticering af rosacea):

  • Brændende og sviende fornemmelser i ansigtet, samt kløe og en følelse af at huden er stram.
  • Hævelser i ansigtet.
  • Tør hud, herunder skællende.
  •  

Som du kan se, er tilgangen nu langt mere symptom-præget i vurderingegn af rosacea, frem for kategori-præget.[9]

Hvordan behandler man så egentlig rosacea? Det kan du læse meget mere om her (link til blogpost om behandling af rosacea)

 

Videnskabelige kilder

[1] Yumiko Muto, Zhenping Wang, Matthieu Vanderberghe, Aimee Two, Richard L. Gallo, Anna Di Nardo, “Mast Cells Are Key Mediators of Cathelicidin-Initiated Skin Inflammation in Rosacea”, Journal of Investigative Dermatology, Volume 134, Issue 11, 2014, Pages 2728-2736, ISSN 0022-202X, https://doi.org/10.1038/jid.2014.222

[2] “Causes Of Rosacea: Innate Immune System”, www.rosacea.org

[3] “All about rosacea”, www.rosacea.org

[4] “Causes Of Rosacea: Introduction”, www.rosacea.org

[5] Al Balbeesi, Amal Omar, and Mona R Halawani. “Unusual features of rosacea in saudi females with dark skin.” The Ochsner journal vol. 14,3 (2014): 321-7.

[6] “Understanding Rosacea”, www.rosacea.org

[7] “Managing Rosacea”, www.rosacea.org, besøgt 24.7.2020 og Bryld, Lars Erik, og Heidenheim, Michael; ”Hudadnexernes sygdomme”, Dermatologi og venerologi, FADL’S Forlag, 2. udgave, 2020, s. 158 og Bryld, Lars Erik, og Heidenheim, Michael; ”Sygdomme i den pilosebaceøse enhed”, Dermatologi og venerologi, FADL’S Forlag, 1. udgave, 2015, s. 161

[8] Tan, J., Berg, M., Gallo, R. and Del Rosso, J. (2018), Applying the phenotype approach for rosacea to practice and research. Br J Dermatol, 179: 741-746. doi:10.1111/bjd.16815

[9] “Understanding Rosacea”, www.rosacea.org, besøgt 24.7.2020 og Buddenkotte J and Steinhoff M. Recent advances in understanding and managing rosacea [version 1; peer review: 3 approved]. F1000Research 2018, 7(F1000 Faculty Rev):1885 (https://doi.org/10.12688/f1000research.16537.1)

Sharajé Thomasen
Vores Skin Talk ekspert

Sharaje vil igennem Skin Talk hjælpe dig med at finde reelle fakta’er omkring, hvad der er klinisk bevist til at kunne virke, forklare os det i ‘menneskesprog’ som vi meget bedre kan forstå og vil endda selv igennem denne blog teste behandlinger, produkter af for dig.

Følg hende på instagram her @sharaje.real.skin.talk

Skriv din kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *